MODERNE GENNEMBRUD | brandes-selskabet.dk

Om Georg Brandes og Det Moderne Gennembrud

Link til forfatterweb:
http://www.forfatterweb.dk/oversigt/perioder/det-moderne-gennembrud

Perioder
Af cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.

Det moderne gennembrud

Begreber: evolution, industrialisering, naturalisme, modernisme, udviklingsroman, impressionisme, sædelighedsfejde

Georg Brandes holdt i november 1871 en forelæsning på Københavns Universitet, hvori han konkluderede, at den danske litteratur sakkede bagud i forhold til vores nabolande, og at det var på tide at gøre op med den romantiske tankegang. Litteraturen burde, ifølge Brandes, afspejle udviklingen i samfundet og sætte problemer til debat. Det gjaldt familieforhold, kønsroller, ejendomsret, tro og demokrati. Dette kursskifte i synet på litteraturen og dens formål kaldes det moderne gennembrud. Industrialiseringen, urbaniseringen, den teknologiske og naturvidenskabelige udvikling medførte, at mange forfattere valgte at gå videnskabeligt til deres skrivning.

Eksempelvis J.P. Jacobsen (1847-1885) som regnes for Danmarks første naturalistiske digter. Han oversatte den engelske biolog Charles Darwinsrevolutionerende værk The Origin of Species” (”Om Arternes oprindelse”) til dansk i 1872. Darwin ser naturen som en kontinuerlig udviklingsproces, hvilket medfører, at mennesket ikke er skabt af Gud men et resultat af evolutionen. I den historiske udviklingsroman ”Fru Marie Grubbe. Interieurer fra det syttende Aarhundrede” (1876) beskriver Jacobsen farverigt, intimt og dobbelttydigt den elskovssøgende Maries deroute fra ung, fantaserende (og onanerende) adelig pige til en udslidt færgekone, der har giftet sig nedad på den sociale rangstige.

Den både sprog- og stilbevidste Herman Bang (1857-1912) romandebuterede med ”Haabløse Slægter” i 1880. Den gjorde ham berømt, fordi handlingen om en ældre kvindes forhold til den unge mandlige hovedperson forargede. Bogen blev beslaglagt, og Bang fik en bødestraf. Bang benyttede en impressionistisk teknik, eksempelvis når han i kollektivromanen ”Stuk” (1887) skildrer det københavnske storbyliv, forfald og tomhed. Eller i novellen ”Ved Vejen” (1886), hvor ambitionen om at fremstille karakterer og miljø objektivt afstedkommer et præcist, tragikomisk og empatisk portræt af stationsforstander Bais kone og hendes trivielle liv i en jysk provinsby.

Arv og miljø er et tema, som mange af det moderne gennembruds prosaister kredser om. I Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” (1898) uddanner præstesønnen Per sig til ingeniør og flytter fra landet til den moderne storby i et opgør med farens kristne livssyn. Men denne frigørelsesproces forløber ikke gnidningsfrit.

Grundloven af 1849 havde sikret folket trykke-, tros og forsamlingsfrihed, men det var stadig ikke alle i samfundet, der var lige frie. I 1880’erne brød den såkaldte sædelighedsfejde om kvinders sociale og seksuelle frigørelse ud blandt intellektuelle i Norden. Diskussionen drejede sig om, hvorvidt kvinder skulle have de samme seksuelle rettigheder som mændene. Mens kvinderne skulle være kyske og tro, kunne borgerskabets ægtemænd have elskerinder, affærer med tjenestepiger eller gå til prostituerede. Den norskfødte Amalie Skram bidrog til debatten med sin kritisk realistiske roman ”Constance Ring” (1885), hvori den unge Constances mand gør stuepigen gravid. I stedet for at affinde sig med det skete, tager Constance konsekvensen, bryder ægteskabet og lever et frit kærlighedsliv. Med romanen tegner Skram et billede af en ny selvrealiserende kvindetype og giver hermed sit bud på fremtidens kønsmoral.

Andre tendenser i perioden
”Erotik” er titlen på Gustav Wieds gennembrud, et teaterstykke der blev opført i 1896. Wied var en samfundsrevser, der fornyede dansk dramatik med sine satyrspil. Satyrspil var Wieds fortolkning af en burlesk komediegenre fra det antikke Grækenland. Hos Wied er satyrspil betegnelsen på satiriske tekster, der er både dramatiske og episke. Wieds ironiske kynisme, udstilling af dobbeltmoral og spiddende persontegninger er også karakteristisk for hans romaner, hvoraf ”Livsens Ondskab” (1899) er den mest kendte.

Kilder:

Primærtekster

Bang, Herman: Håbløse slægter.

Bang, Herman: Stuk.

Bang, Herman: Ved vejen.

Jacobsen, J.P.: Fru Marie Grubbe: interieurer fra det syttende århundrede.

Pontoppidan, Henrik: Lykke-Per. 6. udgave. Gyldendal, 2012. bibliotek.dk

Skram, Amalie: Constance Ring. Gyldendal, 1978. bibliotek.dk

Wied, Gustav: Erotik.

Sekundærtekster

Bøger

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk